Bestyrelsesmøde på Nørresundby Gymnasium og HF
Referat samt øvrige dokumenter vedrørende mødet den 15. juni
Tirsdag den 15. juni 2021 kl. 15:30-18.30
Mødereferat
Til stede: Anders Thorup, Kim Skindbjerg, Preben Olund Kirkegaard, Lasse Taagaard Jensen, Julie Rosenberg, Helle Frederiksen, Axel Aaes Christensen, Søren Hindsholm, Marie Juul Bjerre og Niels Magnus Christensen (referent).
Afbud: Mette Wilgaard,
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt uden bemærkninger.
2. Opfølgning på sidste møde og meddelelser.
Søren Hindsholm orienterede kort om ansættelser, dimission og de nye optagelsesregler. Dette taler vi videre om på næste møde, når vi ved mere.
3. Fastlæggelse af mødedatoer for bestyrelsesmøder i skoleåret 2021-22. Forslag: Tirsdag den 12.10., tirsdag den 14.12., tirsdag den 29.3. og tirsdag den 14.6. (for den nye bestyrelse!). Alle møderne ligger klokken 15:30-18, dog er der julefrokost efter mødet i december, og mødet i juni er et temamøde som i dag.
Bestyrelsen bedes fastlægge mødedatoer således at så vidt muligt alle medlemmer kan deltage i møderne.
Mødedatoer vedtaget med følgende ændringer: Mødet tirsdag den 12.10 flyttes til torsdag den 7.10.
4. Orientering om budget- og regnskabstals aktuelle status, jf. bilag 1, som vedhæftes.
Søren Hindsholm orienterede kort om status.
Vores indtægter stiger lidt pga. trivselspenge og testsetup. De bruges dog til tilsvarende udgifter.
Vi regner med at ramme et ”nulresultat” og det er først i 2022 vi får et egentligt overskud.
5. Orientering om søgetal og klasseoprettelse.
Vi starter op med 7 stx-klasser, 2 HF- og 2 HF3-klasser.
6. Forslag til handlingsplan for skoleåret 2021-22, jf. bilag 2 som vedhæftes.
Baggrund: Ledelsen har indsamlet forslag fra medarbejdere og drøftet planen i Pædagogisk SamarbejdsUdvalg og SU.
Bestyrelsen bedes drøfte planen, foreslå eventuelle ændringer og herefter vedtage en handlingsplan for næste skoleår.
Søren Hindsholm orienterede kort om punkterne. Der er 3 store punkter som er en opfølgning fra sidste handlingsplan. De nye punkter er faglig genopretning efter nedlukningen. Så er der et punkt om at arbejde med klasseteam for STX. Denne model erstatter de studieretningsteams, som vi har kørt med i en del år. Desuden er skolen blevet ERASMUS-skole og det skal der også arbejdes med.
Anders Thorup spurgte til, hvordan man kan lave faglig genopretning? Lasse Jensen og Marie Juul Bjerre mener begge, at fokus i begyndelsen af det nye skoleår for alle fortsætterfag skal være på udfyldning af faglige huller. Søren Hindsholm betonede også at mundtligheden skal have et løft, da den har lidt under nedlukningen. Julie Rosenberg oplevede som elev, at det blev for nemt at fjerne fokus fra fag under nedlukningen, som ikke var prøvefag. På den måde gik det ud over læringen i mere bred forstand.
Anders Thorup spurgte til nedlæggelsen af studieretningsteams? Vil det ikke være et problem, at dette bare forsvinder? Dertil svarede Lasse Jensen og Marie Juul Bjerre, at det ikke er tilfældet. Opgaverne forsvinder ikke men klasseteams får et løft og andre opgaver lægges ind andre steder (PÆD, PSU og administrationen).
7. Bemyndigelse til formand og næstformand til at forhandle en resultatlønskontrakt med rektor med handlingsplanens emner som hovedindhold. Kontrakten vil siden blive forelagt bestyrelsen.
Bestyrelsen bedes på grundlag af den handlingsplan der forventes vedtaget under det foregående punkt drøfte, om formandskabet skal være opmærksom på særlige forhold og herefter give formandskabet en bemyndigelse, så der hurtigt kan udarbejdes og forhandles en resultatlønskontrakt med rektor.
Bestyrelsen bemyndigede formand og næstformand til at forhandle.
Eventuelt
Intet.
Temapunkt: Lærerdrevet skoleudvikling. Se dagsorden nedenfor.
Referent
Niels Magnus Christensen
Tema: Lærerdrevet skoleudvikling
Søren Hindsholm: Hvad kræver uddannelses-love og -regler vi af os når vi danner og uddanner unge?
Se vedlagte slides fra Søren Hindsholms oplæg til referatet.
Anders Thorup spurgte om, hvordan man sikrer kvaliteten i undervisningen? Det første lag er vel karaktererne? Eksamen er vel et parameter, som det er vigtigt at ”måle” skolen på? Derfor er denne institution vigtig for skolerne.
Erfaringer
Lektorerne Eva Furu og John Warcelmann, der snart går på pension, har begge gennem en hel professionel karriere udviklet undervisning til gavn for både deres egne elever og mange kolleger. Det har vi bedt dem fortælle om.
Eva Furu
Hvordan har jeg udviklet mig selv undervejs? Det har været en lang kæde af kurser, arbejde med EMUen og afvikling af kurser for andre lærere.
Det er den tredje eller fjerde reform, hun har været igennem.
Har der været plads til udvikling? Det har været rart, at kun undervise i spansk i en del år. Det kan mærkes, at der er mere travlt, men i forhold til andre skoler, som man hører om i denne eksamenstid, er hun ikke spændt så hårdt for og det er hun glad for.
Eva viste nogle eksempler på, hvordan hun har bragt spil ind i undervisningen – altså gøre det lidt sjovere at lære f.eks. gloser i spansk. Dem har hun lavet mange af.
Når de skal tale i længere tid, kigger eleverne ofte på et billede og de skal skiftes til at bygge en længere fortælling op – på spansk – om dette. I det hele taget er det meget det taktile og visuelle, som virker i undervisningen.
Anders Thorup spurgte til om det virker? Hertil svarede Eva, at selvfølgelig virker det for de elever, som ”griber” det og spiller med og bruger det til at øve sig med. For andre elever gør det ikke så meget forskel, men det er det grundvilkår der nu engang er.
John Warcelmann
John gennemgik en række slides. Se vedlagte.
Han fremhævede undervejs i sin gennemgang, hvad der har inspireret ham i hans karriere og fremhævede det at være åben over for folk, som havde erfaringer, som han kunne bruge, har betydet meget for ham. Både når han skulle i gang med at undervise eller når han f.eks. skulle på studierejse de første gange.
Han fik buddet om at undervise i erhvervsøkonomi i starten af 90erne. Det sagde han ja til og fik i den forbindelse erhvervet sig HD på AAU.
Han deltog også i den elektroniske skole for ca. 25 år siden og der er faktisk stadig aktive links, som knytter til elevprodukter, der blev udgivet på WWW.
John har arbejdet rigtigt meget med IT og ville også gerne have gået længere med. f.eks. brug at IT i eksamen. Hans elever har ikke fået materiale i papir de seneste 10 år. Der skal for ham at se være meget fokus på elevernes kritiske brug af IT og de sociale medier. Det er en meget vigtig del af den dannelse, som vi skal give eleverne i gymnasiet.
Erasmus
NGHF blev i dette skoleår Erasmus-affilieret. Lektorerne Line Wæhrens og Trine D. Jakobsen har allerede gjort erfaringer med internationalt arbejde og det har vi bedt dem tale om.
Line Wæhrens: Udveksling med gymnasium i Norditalien (Liceo Statale Rinaldo Corso Correggio).
Line fortalte om hendes erfaringer med udveksling i 2018. Se vedlagte slides.
Trine Dam Jakobsen: Udveksling med Lycée de Guillaume Apollinaire, Nice i Frankrig.
Trine fortalte om udveksling med en fransk skole. Se vedlagte slides.
Datadrevet undervisning
Hvordan kan man – på en klog måde! – bruge dataindsamling til at udvikle sin undervisning? Det har vi bedt uddannelsesleder Anders Hovgesen tale om.
Anders fortalte om det arbejde skolen har sat gang i omkring at styrke klasseteam. I dette arbejde indgår brugen af data mere systematisk og han gav en række eksempler på, hvordan man kan arbejde med det.
Se vedlagte slides.
Alt det indimellem
Gymnasiet er fag, ja, og så også alt det andet: mellemrummene mellem timerne og kulturen
Det har vi bedt lektor Claus Nivaa tale om.
Claus fortalte om, hvordan han har arbejdet med at få sparket døren ind til dannelse for elever, som mange gange kommer fra gymnasiefremmede miljøer. Det har han gjort ved at f.eks. at inddrage rap, hiphop o.a. Blandt andet ved at prøve citater af på eleverne løsrevet fra deres kulturelle kontekst. For på den måde at vise at rappere er den ny tids skjalde.
På den måde er der opbygget undervisningsforløb – i samarbejde med mange andre – som kobler klassisk lyrik med moderne rap med forskellige temaer.
Ofte er det meget abstrakt, hvad eleverne egentlig skal med kanonforfattere? Dette projekt kobler en forståelse og afkodning af dem med elevernes verden.
Et nyt projekt, som Claus arbejder med, er hvordan eleverne får deres nyheder? Ikke mange familier har abonnementer på aviser – heller ikke online. Det gør han i samarbejde med Zetland, som arbejder rigtig meget med journalistik, som er uafhængig af reklamer, clickbaits etc. og som har nogle abonnementsordninger, som måske tiltaler den moderne nyhedsforbruger.
Det kunne være i form af en klasse, som bruger Zetland aktivt i undervisningen. Målet er at give eleverne mere ”dannelse” hen over de to eller tre år de går her. Det skulle være et alternativ til at dele nyheder fra BT over Facebook.
