Antimobbestrategi

Ledelsen
September 2017
Indhold
1 Mål
2 Gennemførelse
     2.1 Miljø
     2.2 Kultur
3 Organisation
4 Handlingsmuligheder
 

NGHF har heldigvis små problemer med mobning, både ifølge vores elevtrivselsundersøgelser og erfaringerne hos lærere, mentor, studievejledere og ledelse. Kun ganske få elever oplyser selv at de er blevet mobbede eller har været vidner til mobning.
Baggrunden for dette arbejde er at UVM har pålagt skolerne at have en antimobbestrategi parat d. 1.10.2017. Denne antimobbestrategi er en foreløbig strategi som opfylder kravet. Men den er kun indledningen til et arbejde med antimobning som bliver gjort i skoleåret 2017-18. Dette arbejde er en del af revisionen af studie- og ordensregler og skolens sikkerhedspolitik. Det vil blive gjort i Fællesudvalgets (FU) regi og inddraget elever med medarbejdere. En vigtig del af arbejdet er at udbrede antimobbestrategien så den bliver en del af skolens kultur.

1 Mål
Antimobbestrategien har disse mål:
• Et undervisningmiljø hvor alle er trygge og lærer godt.
• En kultur hvor kammerater ikke mobber, siger fra over for mobning og støtter mobbeofrer.
• En organisation der hurtigt reagerer må mobbeproblemer.

2 Gennemførelse
2.1 Miljø
NGHF’s Studie- og ordensregler forbyder mobning, og skolens værdier (Faglighed og fællesskab i klare rammer) understreger at fællesskabet ikke må udskille elever fra fællesskabet så de står alene.
Det betyder i praksis at vi skal omgås hinanden med respekt og tale og skrive ordentligt til hinanden. Konflikter skal løses før de bliver ødelæggende, og kan man ikke selv løse sine konflikter skal man bede om hjælp.
Ledelse, medarbejdere og toneangivende elever, f.eks. elevrådsrepræsentanter, har et særlig ansvar som forbilleder.

2.2 Kultur
Når elever møder mobning, skal de sige fra over for dem der mobber. Hvis det ikke hjælper, skal de tale med klassens studievejleder eller ledelsen.
Når medarbejdere møder mobning, skal de prøve at løse problemet straks eller orientere klassens studievejleder eller ledelsen. Man skal også orientere studievejlederen eller ledelsen hvis man har mistanke om mobning.

3 Organisation
Studievejlederne er de første der reagerer når der sker mobning, eller foreligger en mistanke om mobning.
Studievejlederen prøver at afklare problemets omfang og karakter. Når der foreligger en mistanke om mobning, viser erfaringen at det kan være alt fra klar forfølgelse af en elev til mere eller mindre alvorlige elevstridigheder hvor en eller flere elever uden at være ofre har spillet `mobbekortet’.
Når studievejlederen har dannet sig sit første indtryk, eventuelt ved at tale med elever og lærere, kontakter studievejlederne rektor eller vicerektor. De aftaler herefter sammen hvad der skal ske.

4 Handlingsmuligheder
Studievejlederen og ledelsen kan vælge flere tiltag for at løse problemet, for eksempel:
• Samtaler med mobbere.
• Konfliktløsning i klassen.
• Samtaler med forældre.
• Sociale tiltag der forbedrer klassemiljøet.
• Skolens sanktioner som omfatter skriftlig advarsler, hjemsendelse med fravær i et antal dage, bortvisning.