Jubilartræf 2025
Kom og mød dine gamle klassekammerater og de andre fra årgang 1965, 1970, 1975, 1985 og 2000.
I samarbejde med skolens “Venneforening” inviterer vi til en sammenkomst for studenterne fra 1965, 1970, 1975, 1985 og 2000:
Lørdag den 21. juni 12.00-16.00
på Nørresundby Gymnasium & HF.
- Kl. 12.00 byder vi hinanden velkommen og finder sammen klassevis over en velkomstdrink, som “Venneforeningen” gi’r.
- Kl. 12.30 serverer vores kantine en lækker frokostmenu.
Vin, øl og vand kan købes i kantinen. - Vi sørger for, at I kommer til at sidde klasse- og årgangsvis.
- Lærere fra dengang, der har sagt ja til at deltage, får I også mulighed for at møde.
- Der vil være rig lejlighed til at udveksle minder og tale om de “gode gamle dage, da der var ungdom til”. For de interesserede kan vi afvikle vi en lille rundvisning på skolen i løbet af eftermiddagen – der er sket MANGE nye tiltag på den “gamle” skole.
Hvem tager initiativ til at samle klassen?
Det kan være vanskeligt at finde hinanden efter så mange år.
Det kræver næsten, at én eller flere fra klassen, der evt. ses nu, bliver enige om at forsøge at samle gruppen til jubilæet.
Du kan også benytte vores Facebook-side til at få kontakt med de gamle klassekammerater.
Mail evt. til undertegnede for at få tilsendt en klasseliste fra dengang – husk at opgive årgang og klasse.
Tag initiativet! Det er altid en oplevelse at møde de tidligere kammerater igen!
Yderligere oplysninger kan indhentes ved
Kasper Holm
Bibliotekar & webredaktør
21 28 31 72
kho(at)nghf.dk
Menu
Den endelige menu ligger ikke helt fast, men hovedkomponenterne bliver:
- Serranoskinke
- Tunmousse
- Kalvefilet
- Salat
- Ost
- Brød
- Kage til kaffen
Har du særlige ønsker/behov (vegetar, veganer, glutenfri eller andet) kan det anføres under billetkøbet.
Billetsalg og deltagerliste
Deltagerliste for jubilarer 1965, 1970, 1975, 1985 og 2000
Listen opdateres manuelt, så du kan ikke regne med, at du optræder på listen straks du er tilmeldt. Der kan gå flere dage. Efter 1. maj bliver det nogle gange om ugen og i de sidste uger inden tilmeldingsfristen udløber, sker opdateringen næsten dagligt.
Billet til 60 års jubilarerne fra 1965 ( Vælg den rigtige klasse når du køber billet)
Billet til 55 års jubilarerne fra 1970 ( Vælg den rigtige klasse når du køber billet)
Billet til 50 års jubilarerne fra 1975 ( Vælg den rigtige klasse når du køber billet)
Billet til 40 års jubilarerne fra 1985 ( Vælg den rigtige klasse når du køber billet)
Billet til 25 års jubilarerne fra 2000 ( Vælg den rigtige klasse når du køber billet)