Evaluering og kvalitetsarbejde

Kvalitetsplan

Nørresundby Gymnasium og Hf

29. maj 2019 Version 2

1       Indledning

2       Handlingsplan og ressourceregnskab

3       Årsrapporten

4       Trivsel og Professionel Kapital

5       Hold, klasser og studieretninger

5.1        Hold-evalueringer

5.2        Klasseevalueringer

5.3        Studieretnings-evalueringer

6       Evaluering af den enkelte elev

1           Indledning

Kvalitetsplanen skal beskrive hvordan vi udvikler og øger kvaliteten i vo­res uddannelser, og hvordan vi selv evaluerer vores resultater. Det er en del af arbejdet med kvalitet at skolen sætter sine egne mål på grundlag af sine værdier og sin kultur; hertil kommer den nationale uddannelses­politiks mal.

Procedurer skal beskrive arbejdet med kvaliteten så det bliver syste­matisk. Arbejdets fokus skal være at forbedre undervisningen og rammer­ne for den. Kvalitetsarbejdet skal være et praktisk værktøj som elever, medarbejdere og ledelse bidrager til og bruger.

Kvalitetsarbejdets centrale oplysninger findes her:

1.     Skolens årlige handlingsplan og ressourceregnskab, se afsnit 2.

2.     Årsrapporten, se afsnit 3.

3.    Undersøgelser af elevers trivsel og medarbejderes professionelle ka­pital, se afsnit 4.

4.    Resultaterne af de enkelte holds og studieretningernes evalueringer, se afsnit 5.

5.    Den enkelte elevs karakter og bemærkninger om standpunktet, se afsnit 6.

2           Handlingsplan og ressourceregnskab

Skolen udarbejder hvert forår en handlingsplan for næste skoleår som forelægges bestyrelsen på sommermødet. Handlingsplanen beskriver sær­lige faglige og pædagogiske indsatsområder og andre væsentlige områder, for eksempel personalepolitik og elevtrivsel.

Efter hvert skoleår gør ledelsen handlingsplanens resultater op. De beskrives i skolens årlige ressourceregnskab sammen med gennemførelse, fravær, eksamensresultater og evaluering af større projekter som ikke star i handlingsplanen. Ressourceregnskabet drøftes i Samarbejdsudval­get (SU), det Pædagogiske Samarbejdsudvalg (PSU) og Elevrådet, og ledelsen udarbejder på dette grundlag en opfølgningsplan som er en del af næste års handlingsplan.

Hvert fag drøfter på et faggruppemøde de dele af ressourceregnskabet som er relevante for faget, for eksempel fagets resultater til eksamen.

3           Årsrapporten

I årsrapporten gennemgår revisor skolens resultater set ud fra en økono­misk og forvaltningsteknisk synsvinkel. Årsrapporten drøftes i SU. Hvis årsrapporten peger på problemer, foreslår ledelsen en løsning til enten næste års handlingsplan eller budgettet.

4           Trivsel og Professionel Kapital

Skolen måler årligt elevernes trivsel jævnfør Undervisningsministeriets regler. Resultaterne indgår i ressourceregnskabet.

Efter aftale med SU gennemfører skolen jævnligt en undersøgelse af medarbejdernes trivsel, for eksempel ved at afdække medarbejdernes pro­fessionelle kapitel og det fysiske arbejdsmiljø. Resultaterne indgår i res­sourceregnskabet.

5           Hold, klasser og studieretninger

5.1          Hold-evalueringer

Læreren evaluerer undervisningen på sine hold mindst en gang om året og senest efter tre måneders undervisning. Evalueringen undersøger hvor­dan eleverne vurderer deres udbytte af undervisningen, organiseringen af lektionerne og læringsmiljøet i klassen (Skolen har udviklet et sæt af spørgsmål som opfylder minimumskravene, men lærere der ønsker at bruge en anden model der dækker minimumskravene, kan gøre det). Besvarelserne er anonyme, og læreren præsenterer resultaterne skriftligt eller grafisk for holdet. Heref­ter drøfter læreren og holdet resultaterne, og læreren eller en elev skriver et kort referat med de forslag til forbedringer læreren og holdet bliver enige om. Referatet sendes til eleverne. Læreren skal opbevare resultater og referatet så det for eksempel kan indgå i en MUS eller udleveres til ledelsen.

For hold hvis undervisning strækker sig over mere end et semester, er det naturligt at læreren og holdet efter nogle måneder vender tilbage til referatet med forslag til forbedringer for at drøfte hvordan det går med at gennemføre dem.

Klasseteamet drøfter på et møde evalueringerne for at se om der er gennemgående træk og tendenser som teamet kan bruge til at udvikle samarbejdet om klassen og styrke læringsmiljøet i klassen.

5.2         Klasseevalueringer

Hvert semester har hver klasse en samtale med en repræsentant fra ledel­sen. Samtalerne har temaer som ledelsen har aftalt, foruden åbne punkter. Ledelsen sammenfatter og drøfter den viden den har fået fra samtalerne.

5.3          Studieretnings-evalueringer

Studieretningsteam kan iværksætte evalueringer i studieretningens klas­ser, for eksempel af elevers arbejds- og lektievaner eller holdning til fa­gene, for at styrke undervisning og læring for studieretningens elever.

Væsentlige resultater kan formidles i Pædagogisk Råd eller indgå i ressourceregnskabet.

6          Evaluering af den enkelte elev

Hver elev far sit faglige standpunkt og sine muligheder for at blive bedre evalueret løbende. Meningen er at opmuntre og vejlede eleven til fremad­rettet forbedring gennem reflektion over sin udvikling og sine læreproces­ser. Evalueringen gælder både de mundtlige præstationer, det skriftlige arbejde og projekter.

Skolen anbefaler at der findes en balance mellem summativ evalue­ring og formativ evaluering så den formative evaluering fylder mest i det daglige arbejde, både mundtligt og skriftligt. Der gives ikke karakterer i grundforløbet ud over de krævede i almen sprogforståelse og naturviden­skabeligt grundforløb. Hvert klasseteam aftaler med klassens lærere ved undervisningens begyndelse en karakterstrategi for klassen; det vil sige man aftaler fordelingen mellem summativ og formativ evaluering i den daglige undervisning og når man evaluerer elevernes prøvebesvarelser og skriftlige arbejde; skolen anbefaler at skriftlige arbejder overvejende eva­lueres formativt. Hvis teamet ikke kan blive enigt, drøfter lærerne sagen med rektor for at få truffet en beslutning.

På stx får hver elev en formativ evaluering om efteråret, en karakter om foråret og en afsluttende standpunktskarakter til sommer (“årskarakter”).

Der afholdes terminsprøver i de skriftlige fag i samme semester som faget afsluttes med skriftlig eksamen.

På hf gives der ikke standpunktskarakterer, og i stedet får eleverne en formativ kommentar om efteråret og en skriftlig kommentar om foråret — dog således at hold der afsluttes med vintereksamen får en skriftlig kommentar om efteråret. Af kommentaren skal det klart fremgå om elever ligger over middel, på middel, under middel eller ikke er til bestået.