Onsdag den 26. afholdt Nørresundby Gymnasium & HF den årlige Forårskoncert, som også i år var pænt besøgt. Musikken spændte vidt, lige fra en smuk a cappella udgave af Billy Joels ”The Longest Time” til et rockens største hit, ”Paradise City” af Guns N’ Roses. Drengene fra 1.hf viste endnu en gang, at de ikke er bange for at gøre noget for at underholde publikum. Iført parykker, pailletter og korset gik de på scenen og leverede en gang fed rock.
I aulaen havde eleverne fra billedkunst udstillet forskellige værker. Nogle af eleverne havde været på rov i kasserne med kasserede bøger og viste at bøger kan bruges på mange måder.