Kom til Åben Skole lørdag den 30. november

HF – Hurtigt Færdig eller Helt Fantastisk

På NGHF er vi altid glade for at få besøg af nogle af vore tidligere elever, men aldrig før har et besøg ramt så godt ned i den politiske debat, som nu. Politikerne diskuterer reformer og adgangskrav til STX og HF og i den forbindelse er vi glade for at kunne bevise, at HF også kan stå for Helt Fantastisk. På trappen står:

Mads Bejlegaard, PhD.-studerende
Casper Brogaard, stud.mag. (historie og religion)
Sofie Gustafsson, fysioterapeut
Rikke Mathiassen, pædagog
Daniel Kielgast, stud. psyk.
Anders Kjær, tømrerlærling
Marie Aaen, jordemoder
Marianne Nordensgaard, fysioterapeut og ridefysioterapeut.

Skulpturen i højre hjørne er en af fire, der skal symbolisere menneskets læring. Så det er med god grund, at vores 8 tidligere HF-elever befinder sig øverst på trappen. Her står nemlig den skulptur, der har nået den højeste erkendelse.