Mit Sydfranske Eventyr!
Den 25. August 2010 hoppede jeg, med en kuffert i hver hånd, ombord på flyet på vej til min nye hverdag i Sydfrankrig. Jeg startede opholdet med 2 ugers ”ferie”, hvor jeg tog mig tid til at lære stedet at kende, opsnappe lidt af kulturen og menneskene omkring mig – altså lige falde til og indse at min adresse nu var i Aix-en-Provence og ikke i velkendte Nørresundby. Det var noget af en omvæltning at gå fra skole, to jobs, familie og en stor omgangskreds til pludselig at stå mutters alene i et helt fremmed land uden nogen form for netværk eller sikker base. Det tog sin tid at vænne sig til tanken, men jeg nød det i fulde drag.
Alt ved Aix tiltalte mig; de små gader, fontæner, markeder, det franske sprog, den livlige hverdag og det positive og afslappede syn på verden. De første uger fortsatte idyllen på denne måde, og jeg var direkte forelsket i byen og
livet i syden.
Da jeg kom lidt længere hen i mit ophold og for alvor begyndte at skulle have styr på alle de administrative og praktiske ting (fx ifm. universitetet), fik jeg dog en lidt anden side af den franske hverdag at se. Alting går lidt langsommere end i Danmark, og tingene er meget mere ustrukturerede. Jeg havde forinden afgang brugt over et halvt år på at finde bolig, få godkendt uddannelsen til S.U. og søge ind på universitetet, og jeg manglede derfor kun at få det endelige svar – var jeg kommet ind eller ej?
Dette spørgsmål troppede jeg op på studiekontoret med hver eneste dag i de to uger op til studiestart (20. september), men fik hver gang samme svar: ”Du skal vente på, at dit brev kommer med posten”. Da jeg d. 19. september stadig intet svar havde fået, gik jeg endnu engang ned på kontoret, hvor de fandt ud af, at de beklageligvis havde glemt at sende brevet til mig (ups), men at jeg var kommet ind – gudskelov! Så kunne jeg få lidt ro på nerverne igen.
Det varede dog ikke længe før jeg igen rendte ind i problemer på universitetet. Valg af valgfag, tilrettelæggelse af skema, gruppedannelse, studiekort og ikke mindst indskrivning var alt sammen noget man selv stod for – og der var ingen lettilgængelige vejledninger til hvordan disse ting skulle gøres. Jeg endte med at gå på universitetet i over en måned før jeg var blevet indskrevet (og officielt havde ret til at gå der), fik udfyldt mit skema og modtog mit studiekort.
Alt i alt var det en rodet og uoverskuelig process, når man, som jeg, kom alene og ikke med en udvekslingsorganisation som Erasmus – de vidste simpelthen ikke hvad, de skulle gøre af mig, og hvem jeg skulle gå til for at få hjælp. Midt i al forvirringen kunne jeg godt mærke, at jeg kommer fra et land, hvor tingene altså bare fungerer. Home sweet home!
Nå, endelig var der kommet styr på tingene (sådan da). Jeg var kommet nogenlunde i gang med studiet, forstod og talte mere og mere fransk, havde så småt fået etableret mig en lille vennekreds – alt i alt var min hverdag så småt begyndt at tage form…
Planen var, at jeg skulle bo i Frankrig i et år, men jeg tog dog hjem noget før, da der var en del faktorer, der gjorde opholdet meget besværligt. Dels var der fortsat utrolig meget rod med fagene på universitetet og dels var min boligmæssige situation ikke efter hensigten – for at gøre en lang historie kort skulle jeg have boet med en ung studerende pige, men endte i stedet med at bo med en gravid kvinde, hvilket skabte en del komplikationer.
Alt i alt var det et meget udfordrende, men ekstremt spændende og lærerigt ophold, der gav mig et godt indblik i hverdagen, studiemiljøet og ikke mindst tilgangen til tilværelsen dernede – det var et spændende og udbytterigt ophold, der har givet mig forståelse for den sydfranske kultur, et langt bedre kendskab til sproget samt et stort (!) personligt udbytte.
En anden vigtig ting jeg har fået med mig fra mit eventyr, er en endnu større kærlighed til Danmark end jeg havde før. Jeg er absolut ikke færdig med Frankrig – jeg læser i dag Interkulturel Markedskommunikation med fransk som studieretning, og skal tilbringe mit 5. semester i Frankrig – men jeg har fundet ud af, hvor stor pris jeg egentlig sætter på måden tingene fungerer i Danmark. Jeg er glad for at være dansker – have muligheden for at rejse ud og se og arbejde i hele verden, men altid kunne vende tilbage til mit hjem!
