Notat
Hvad er et notat? Et notat vil normalt være nøgternt og sagligt i fremstillingen og have en identificerbar modtager (fx en minister, en partileder eller et folketingsudvalg ) og en tydelig afsenderrolle (fx politisk rådgiver eller økonom eller ansat i EU. Både afsenderrollen og modtageren vil fremgå af opgaveformuleringen.
Hvad indeholder et notat? I et notat vil der normalt optræde følgende elementer:
- en redegørelse for problemstillingen og baggrunden herfor
- forskellige løsningsforslag
- en gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag præsenteres. Denne del vil typisk være den mest fyldige og indeholde dokumentation (tabeller, diagrammer, modeller, tekst). Argumentationen kan bygges op som en (skematisk) sammenstilling af flere løsningsforslag, hvori fordele og ulemper præciseres. I argumentationen vil tidsperspektivet normalt også indgå således der skelnes mellem
- konsekvenser på kort sigt
- konsekvenser på lang sigt
- en konklusion med en anbefaling af hvilket forslag, der bedst kan løse problemet.
Notatgenren og taksonomi
Et notat kan som sådan ikke henføres til et bestemt taksonomisk niveau, men vil indeholde elementer af både redegørelse, påvisning og diskussion. Centralt er det, at der opstilles flere forskellige løsninger – konsekvenserne af disse sættes op (fordele og ulemper) i forhold til målet – og der er en bestemt løsning der anbefales.
Modsat diskussionen som lægger op til en mangesidig belysning af en tematik vil notatet være snævrere og mere målrettet i fokus, hvorfor den faglige argumentation vil være mere grundig.
Opgaver, hvori der skal skrives et notat kan indeholde bilag, men det mest normale vil være at dokumentationen sker på grundlag af materiale til øvrige spørgsmål i samme delopgave eller ved henvisning til hjælpemidlerne.
I en samfundsfagsopgave vil et notat normalt fylde 2-4 sider alt afhængig af problemstillingens omfang.
