Skriftlige opgaver

Skriftlige opgaver

I den daglige undervisning spiller skriftlig kemi en rolle, når du skal formidle resultatet af øvelser og når du skal formulere dig skriftligt om kemiske emner – f.eks. i forbindelse med oplæg eller når du besvarer skriftlige opgaver. Til eksamen vil du få brug for at have trænet begge dele.

Når du formidler resultatet af en øvelse, vil du enten skulle skrive en journal eller en rapport. En journal er en slags logbog, hvor alle centrale dele fra øvelsen er samlet og dokumenteret på en velstruktureret og overskuelig måde. Den omfatter fx måleresultater, beregninger og efterbehandlingsspørgsmål. En rapport vil normalt skulle indeholde:

1.      Et sidehoved eller en forside

2.      Formål/problemformulering – evt. indeholdende en antagelse/hypotese

3.      Teori – en kort teoretisk baggrund for forsøget.

4.      Materialer – herunder overvejelser om risiko og sikkerhed (H/P-sætninger)

5.      Fremgangsmåde – princippet for forsøget.

6.      Resultater: Observationer og måledata – gerne præsenteret i skemaform

7.      Resultatbehandling

8.      Diskussion/svar på spørgsmål

9.      Evt. fejlkilder

10.   Konklusion

11.   Evt. perspektivering

I forbindelse med rapportskrivning vil du til tider have friere hænder til at udforme din opgavebesvarelse – med respekt for ovenstående forventninger til opbygning og indhold. Endvidere kan din lærer i opgaveformuleringen have stillet særlige krav.

Skriftligt arbejde

Der står følgende i læreplanen for kemi A STX:

Skriftlighed i kemi A omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer med sigte på læreproces og faglig formidling. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

•  journaler og rapporter over eksperimentelt arbejde.
• forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer, samspil med andre fag og skriftlig prøve
• andre produkter som f.eks. præsentationer og videoer.

Det skriftlige arbejde i kemi A skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i kemiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af kemisk viden og arbejdsmetoder. Arbejdet med løsning af skriftlige opgaver skal tydeliggøre kravene til elevernes beherskelse af de faglige mål i forbindelse med den skriftlige prøve i kemi A. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag som bidrag til udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

I ”Lærerens hæfte til digitale skriftlige opgaver i kemi A STX” står der:

Hvad er et digitalt opgavesæt?

De digitale opgavesæt er opbygget som websider. Filerne, som tilsammen udgør webstedet med
opgavesæt, bliver hentet af eleverne via Netprøver.dk. Det er vigtigt at orientere sig i hvilke browsere, som kan benyttes, og på hvilke platforme, da man ellers ikke kan være sikker på, at opgavesættets websider fungerer efter hensigten. Tilsvarende bør man også orientere sig i, hvilke kemiprogrammer og tilknyttede versioner, som forventes, at eksaminanderne kan benytte til de skriftlige prøver.

De digitale prøver er uden netadgang, hvilket begrænser de digitale elementer, som kan anvendes.

De digitale opgavesæt kan indeholde:

• video/animationer/simuleringer
• datafiler, der leveres som excel-filer oprettet med dansk decimalkomma
• filer til kemispecifikke programmer oprettet med ChemSketch 2018 (kan hentes via Acdlab’s hjemmeside) og MarvinSketch 19.xx1 (kan hentes via ChemAxon’s hjemmeside).

Den digitale skriftlige prøve er af 5 timers varighed, og udlevering af prøvesæt og aflevering af prøvebesvarelse foregår via Netprøver.dk. Et prøvesæt består typisk af 4-5 opgaver med i alt 15-18 delspørgsmål. Alle opgaver skal besvares.

Ofte forekommende faglige områder og opgavetyper

Liste med faglige områder, der ofte inddrages ved skriftlige prøver i kemi:

• bestemme en empirisk formel ud fra data fra en elementaranalyse
• angive en molekylformel ud fra en empirisk formel og andre relevante data
• opskrive ioner, som indgår i et salt, ud fra saltets kemiske formel
• gennemføre simple stofmængdeberegninger, som bl.a. inddrager beregninger med masse,
  stofmængde, stofmængdekoncentration, densitet og partialtryk (og tilknyttede begreber).
  Stofmængdeberegninger kan også indgå i sammenhæng med titrering og elementaranalyse.
  Med simple forstås, at det indbefatter brug af 1-2 af de velkendte formler ved
  stofmængdeberegninger
• redegøre for kemiske forbindelsers systematiske navne og opskrive en kemisk formel ud fra
  et navn
• identificere funktionelle grupper med tilknyttede stofklasser ud fra en strukturformel
• identificere og skelne mellem forskellige typer af strukturisomeri ud fra strukturformler
• identificere og skelne mellem cis-trans-isomere forbindelser ud fra en strukturformel
  (både cis, trans og E, Z-navngivning forventes at kunne anvendes)
• identificere asymmetriske C-atomer i en strukturformel og knytte det til spejlbilledisomeri
• identificere de vigtigste karakteristiske bånd over 1500 cm-1 i IR-spektre
• analysere et 1H-NMR spektrum ved at identificere kemisk skift, integral, koblingsmønster, antal
  nærmeste naboatomer og tilordne til en kemisk struktur
• fuldføre, herunder afstemme, et reaktionsskema ud fra et ikke færdiggjort reaktionsskema,
  både organiske og uorganiske reaktioner
• afgøre om et atom reduceres eller oxideres i en given reaktion ved brug af oxidationstal
• opskrive et ligevægtsudtryk ud fra et reaktionsskema, både med anvendelse af aktuel
  koncentration og partialtryk
• beregne en ligevægtskonstant henholdsvis reaktionsbrøk ud fra givne talværdier
• at beregne stofsammensætningen ved ligevægt, både med aktuel koncentration og
  partialtryk
• beregne tilvæksten (ved standardbetingelser og 25 °C) i de termodynamiske størrelser ud fra
  tabelopslag, og kommentere på resultatets betydning i relation til et reaktionsskema
• bestemme termodynamiske størrelser ud fra et plot
• beregne pH i vandig opløsning af en stærk henholdsvis ikke-stærk syre henholdsvis base
• beregne pH i et puffersystem
• afbilde en titrerkurve ud fra givne data, aflæse og anvende et ækvivalenspunkt på en
  titrerkurve samt bestemme pKs
• aflæse syre- henholdsvis. basebrøken ud fra et bjerrumdiagram
• angive en egnet syre-baseindikator ud fra en titrerkurve
• identificere både uorganiske og organiske reaktionstyper ud fra et givet reaktionsskema
• anvende (klassiske) organiske testmetoder, fx Fehlings prøve, i forbindelse med
  stofidentifikation
• vurdere organiske forbindelsers polaritet og opløselighedsforhold
• afgøre hvilken reaktionsorden et sæt af data kan beskrives ved, fx ud fra en graf
• afgrænse et sæt af data fra et større datamateriale til en videre kvantitativ analyse, fx ved
  reaktionskinetiske undersøgelser
• at bruge et funktionsudtryk for en reaktion til at bestemme koncentrationen af en
  reaktionsdeltager til et givet tidspunkt
• ud fra et sæt data sandsynliggøre at Lambert-Beers lov kan beskrive data
• gennemføre simple beregninger ved anvendelse af Lambert-Beers lov
• analysere forskellige former for chromatografi

Typeord i skriftlige kemiopgaver

Anvendelsen af typeord i delopgaverne kan ofte give en anvisning på, hvad der forventes i besvarelsen, for at den vurderes som fyldestgørende. Listen er ikke endegyldig, men vil løbende blive revideret, både med hensyn til typeord og hvordan deres anvendelse beskrives.

Afbild
Der skal udarbejdes en graf, som tydeligt besvarer det, der spørges efter.
Ved grafer er der krav om aksetitler med størrelser (eventuelt angivet med symbol) og med enhed.
Grafen kan ikke stå alene. Der skal gives en kortere, men præcis omtale af, hvad grafen viser. Ved
regression forventes såvel synlige datapunkter som regressionslinje i afbildningen. Synlige
datapunkter er undtaget ved så store datamængder, at det ikke er muligt at se disse. Funktionsudtryk
angives med enhed og korrekt antal betydende cifre.

Analyser
En grundig og systematisk behandling af data, figurer, spektre og/eller oplysninger i opgaven.
Analysen tager udgangspunkt i en beskrivelse, men skal også indeholde en forklaring på
årsagssammenhænge. Analysen afsluttes med en opsummering.

Afstem
Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge
af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste
andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger, hvor der kun afstemmes med en enkelt
koefficient, kan en medfølgende tekst undlades.

Angiv
Et kort præcist svar med brug af relevant fagsprog. Hvis der er krav om en begrundelse, vil der blive
bedt om dette eksplicit.

Afgør
I opgaveteksten opstilles en række muligheder i forbindelse med en kemisk problemstilling. Ud fra
kemisk viden og enten eksperimentelle data, en grafisk afbildning eller lignende materiale fra
opgaven, skal det begrundes hvilken af mulighederne, der i den konkrete situation er korrekt.

Argumenter
På baggrund af givne informationer skal der fremføres en kemifaglig begrundelse for en beskrevet
problemstilling eller en iagttagelse i forbindelse med et eksperiment. Der kan være tale om at
inddrage kemisk baggrundsviden fra forskellige dele af kemien og at benytte såvel kvalitative som
kvantitative forhold i argumentationen. Besvarelsen skal uddybes, således at de faglige overvejelser
bag svaret tydeligt fremgår.

Begrund
Giv en kort kemifaglig forklaring på en påstand.
Der kan være tale om at inddrage kemisk baggrundsviden fra forskellige dele af kemien og at benytte
såvel kvalitative som kvantitative forhold i begrundelsen. Besvarelsen skal uddybes, således at de
faglige overvejelser bag svaret tydeligt fremgår.

Beregn
Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst,
delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er
klar.
Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket
resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt
angivet, fx i form af antal betydende cifre.

Beskriv
Der skal gives en uddybende beskrivelse af det, der bedes om, ud fra materialet i opgaveteksten.
Materialet kan fx være en figur, oplysninger i opgaven eller en video. Beskrivelsen skal inddrage
relevant teori og fagbegreber, samt fx de konkrete resultater og oplysninger, der er i opgaven.

Bestem
Besvarelsen kan typisk indeholde en kombination af aflæsning på en graf eller et spektrum
kombineret med beregning eller analyse. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort
omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er
fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre.

Foreslå/ Giv forslag til
Et eller få udvalgte forslag er normalt tilstrækkelige. Forslag skal fagligt begrundes i en kort tekst.

Forklar
Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Anvend relevant teori og fagbegreber på de
konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven.

Færdiggør
Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og
lignende. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk
symbolsprog, det vil sige ikke som kemiske navne. Især i sammenhæng med organisk kemi er tegning
af strukturformler vigtig. Der skal ikke kun benyttes molekylformler, bortset fra ved meget simple
forbindelser.

Identificer
Der præsenteres fx et 1H-NMR spektrum eller en beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter,
hvorudfra en kemisk forbindelse skal bestemmes. Ved besvarelsen forventes en kemifaglig
begrundelse for den identificerede kemiske forbindelse. Besvarelsen skal uddybes, således at de
faglige overvejelser bag svaret tydeligt fremgår.

Inddrag
I besvarelsen inddrages det materiale, der henvises til, fx en figur af en kemisk forbindelse, kemisk
begreb, titrerkurve eller lignende.

Kommenter
Optræder normalt som en del af en opgave, hvor en kemisk størrelse er beregnet eller bestemt.
Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant kemisk viden. Der er tale om en relativ kort
faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan der være tale om kort at forklare
betydningen af en beregnet termodynamisk størrelse.

Marker
Det forventes ikke, at der er en medfølgende forklarende tekst. Der vil blive lagt vægt på, om der er
foretaget en korrekt markering, men også om der er foretaget forkerte markeringer.

Navngiv
Besvarelsen skal indeholde navngivning af en given struktur. Navngivning følger som udgangspunkt
anbefalinger fra IUPAC/Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg.

Opskriv
En kortfattet opskrivning af fx et kemisk begreb, kemisk struktur eller reaktionsskema, som ikke
behøver at blive ledsaget af en uddybende tekst.

Opstil
På baggrund af iagttagelser og/eller tekst anføres en kemifagligt begrundet hypotese.

Redegør/Gør rede for
En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx
kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dens
egenskaber.

Tegn
Der skal udarbejdes en tegning, som tydeligt viser det kemiske emne, der spørges efter.
En tegning kan ikke stå alene. Der skal gives en kortere men præcis omtale af, hvad tegningen viser.
Der kan i visse sammenhænge være behov for, at der med relevante faglige begrundelser gives
forklaring af den præsenterede tegning.

Undersøg
Ud fra fx eksperimentelle data, en grafisk afbildning eller lignende materiale skal en sammenhæng
mellem kemisk relevante størrelser bestemmes. Der skal fremlægges passende kemisk
dokumentation, som argumentation for den viste sammenhæng. Dokumentationen kan fx inddrage
beregninger, fremstilling af grafer og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at
dokumentationen knyttes sammen af en tekst. Der afsluttes med en kort konklusion.

Vis
En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende kemisk dokumentation, som viser, at
påstanden er korrekt. Dokumentationen kan fx inddrage beregninger, fremstilling af grafer,
regression og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af
en tekst, som efterviser påstanden.

Vurder
På baggrund af kemisk viden og eventuelt en analyse af eksperimentelle resultater foretages en
afvejning af forskellige muligheder eller synspunkter i forhold til en kemisk relevant problemstilling.
Der afsluttes med en konklusion.

Gode råd i forbindelse med den skriftlige eksamen:

1. Læs alle opgaver igennem.

2. Vær opmærksom på, hvilke krav der stilles i opgaven, f.eks. hvilke typeord der anvendes, samt krav til inddragelse af figurer.

3. Undlad at skrive hele afsnit af fra undervisningsmateriale eller tidligere opgaver, og vær opmærksom på at teorien bearbejdes, så den besvarer den konkrete opgave.

4. Svar kort, fokuseret og præcist på de stillede spørgsmål.

5. Anvend fagsprog frem for hverdagssprog. Skriv f.eks. kemiske formler og reaktionsskemaer, hvor det er relevant, og brug fagbegreber i videst muligt omfang.

6. For at skabe overblik i skriveprocessen kan du evt. kopiere opgaveteksten ind i din besvarelse, men før den afleveres, skal opgaveteksten slettes igen.

7. Besvar så vidt muligt alle delspørgsmål. Hvis to delopgaver hænger sammen, og du ikke kan løse den første delopgave, kan du selv anslå en værdi, som du kan regne videre med i næste delopgave.

8. I regneopgaver skal der anvendes enheder på værdierne, og resultater skal ligeledes angives med det

korrekte antal betydende cifre. Tankegangen i beregningen skal klart fremgå af besvarelsen. Afslut med en konklusion/opsummering.

9. Brug eventuelt dit kemiske tegneprogram til at bestemme molarmasser og pKs-værdier m.m.

10. Ved anvendelse af grafer, f.eks. bjerrumdiagrammer og vækstkurver, kan relevante aflæsninger med fordel markeres på grafen. Der forventes ikke videodokumentation, ligesom det heller ikke forventes at eleverne skal anføre fra hvilken linje i opgavesættet, de har en given information fra. Eleverne kan dog med fordel i starten af besvarelsen skrive: ”I opgaven er det givet at: fx … c =…”

11. Læs korrektur på din besvarelse – brug gerne stavekontrol. Kontroller at du har svaret på alt, hvad der bliver spurgt om.